New pharmacy levitra australia online viagradirect.net with a lot of generic and brand medications with mean price and fast delivery.

Untitled document

21. NOVEMBER 2005
VIDENSKAB OG PRAKSIS |
ing and erosion and later malalignment in rheumatoid arthritis: a longitudinal ARA classification criteria for rheumatoid arthritis in a population based co- analysis. J Rheumatol 1998;25:636-40.
hort of patients with early inflammatory polyarthritis. American Rheumatism 5. Tsakonas E, Fitzgerald AA, Fitzcharles MA et al. Consequences of delayed Association. J Rheumatol 1998;25:2324-30.
therapy with second-line agents in rheumatoid arthritis: a 3 year followup on 13. Saraux A, Berthelot JM, Chales G et al. Ability of the American College of the hydroxychloroquine in early rheumatoid arthritis (HERA) study. J Rheu- Rheumatology 1987 criteria to predict rheumatoid arthritis in patients with early arthritis and classification of these patients two years later. Arthritis 6. Nell VP, Machold KP, Eberl G et al. Benefit of very early referral and very early therapy with disease-modifying anti-rheumatic drugs in patients with 14. Nell VPK, Machold KP, Eberl G et al. Benefit of very early refferal and therapy early rheumatoid arthritis. Rheumatology 2004;43:906-14.
with disease modifying antirheumatic drugs in patients with early rheumatoid 7. Lard LR, Visser H, Speyer I et al. Early versus delayed treatment in arthritis. Ann Rheum Dis 2002;61(suppl 1):37.
patients with recent-onset rheumatoid arthritis: comparison of two co- 15. Hernandez-Cruz B, Cardiel MH. Intra-observer reliability of commonly used horts who received different treatment strategies. Am J Med 2001;111: outcome measures in rheumatoid arthritis. Clin Exp Rheumatol 1998;16: 8. Hetland ML, Steengaard-Petersen K, Junker P et al. Excellent treatment 16. Kim JM, Weisman MH. When does rheumatoid arthritis begin and why do we response to aggressive combination therapy in early rheumatoid arthritis. need to know? Arthritis Rheum 2000;43:473-84.
17. Uhlig T, Kvien TK, Glennas A et al. The incidence and severity of rheumatoid 9. Grigor C, Capell H, Stirling A et al. Effect of a treatment strategy of tight con- arthritis, results from a county register in Oslo, Norway. J Rheumatol 1998; trol for rheumatoid arthritis (the TICORA study): a single-blind randomised controlled trial. Lancet 2004;364:263-9.
18. Riise T, Jacobsen BK, Gran JT. Incidence and prevalence of rheumatoid 10. Klareskog L, van der Heijde D, de Jager JP et al. Therapeutic effect of the arthritis in the county of Troms, northern Norway. J Rheumatol 2000;27: combination of etanercept and methotrexate compared with each treatment alone in patients with rheumatoid arthritis: double-blind randomised con- 19. Symmons DP, Barrett EM, Bankhead CR et al. The incidence of rheumatoid trolled trial. Lancet 2004;63:675-81.
arthritis in the United Kingdom: results from the Norfolk Arthritis Register. Br 11. Arnett FC, Edworthy SM, Bloch DA et al. The American Rheumatism Associa- tion 1987 revised criteria for the classification of rheumatoid arthritis. Arthri- 20. Sundhedsstyrelsen, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering. Leddegigt – medicinsk teknologivurdering af diagnostik og behandling. Medi- 12. Harrison BJ, Symmons DP, Barrett EM et al. The performance of the 1987 ORIGINAL MEDDELELSE
Alment praktiserende læge Niels Kristian Kjær, henvendelser. Det fungerer bedst, hvis læge og patient kender alment praktiserende læge Kristian L. Jepsen, hinanden. Det benyttes mindre end forventet. Barrierer set fra alment praktiserende læge Steen Ruwald, patienternes side er manglende kendskab til og adgang til edb, alment praktiserende læge Nis P. Jepsen & manglende kendskab til muligheden og manglende personlig invitation fra lægen. Det er bekymrende, at patienterne tilsyne- ladende ikke læser/forstår rekommandationer vedrørende brug af Afdeling for Forskning og Lægelig Videreuddannelse, e-mail, selv om de fremgår med al tydelighed af kommunikations- Introduktion: Vi ønskede at undersøge, hvordan e-mail-konsulta-
Brug af e-mail og anden elektronisk kommunikation spiller tioner i almen praksis påvirker læge-patient-forholdet og lægens en stigende rolle i den offentlige og private kommunikation. En lang række artikler har omhandlet e-mail-kommunikation Materialer og metoder: Der blev foretaget en registrering af e-mail-
mellem patient og læge [1-5]. I artiklerne gives der udtryk for aktivitet i tre lægepraksis i 12 måneder og fokusgruppeinterview positiv forventning til, at e-mail kan styrke og lette kontakten mellem patient og læge. Der udtrykkes også bekymring for Resultater: Praksis modtog 191 mail pr. 1.000 patienter pr. år
øget arbejdsbyrde for lægerne, negative påvirkninger af ar- eller 16 mail pr. 1.000 patienter pr. måned. Mand/kvinderatioen bejdslivet og juridiske og sikkerhedsmæssige problemer.
var 0,9. Patientgennemsnitsalderen var 47,2 år, den ældste pa- Patienterne har generelt ikke betænkeligheder med elek- tient var 88 år. Kvalitative data blev kategoriseret i temaerne: tronisk kommunikation med lægerne [6]. De har store for- behov, forventninger, anvendelighed, arbejdsbyrde, service til ventninger til, hvad e-mail-konsultationer kan bruges til [7]. patienterne, den kommunikative del af fagligheden, bekymringer Det antal patienter, der imidlertid udnytter elektronisk kom- Konklusion: E-mail kan med fordel anvendes mellem patienter og
munikation, er forbavsende beskedent [8]. Det formodes, at læger i almen praksis. Det er en efterspurgt kommunikationsform elektronisk udvikling i fremtiden vil påvirke almen praksis i af høj kvalitet. Den forudsætter vejledning i brug og strukturerede MBER 2005
VIDENSKAB OG PRAKSIS |
Vi har fulgt tre sønderjyske lægepraksis, der i efteråret 2003 For lægerne
introducerede internetbaseret kommunikation (e-konsulta- tion). Henvendelser i perioden fra den 15. november 2003 til Fagligheden – med fokus på den kommunikative del den 14. november 2004 blev registreret. Alle husstande mod-tog et brev, der informerede om muligheden. Vi anvendte et For de patienter, der havde anvendt elektronisk kommunikation
specielt udviklet elektronisk kommunikationsmodul stillet til Kvantitativ analyse
Vi foretog en deskriptiv kvantitativ opgørelse af den forekom-
For de patienter, der ikke havde anvendt elektronisk kommunikation
Kvalitativ analyse
Figur 1. Temaer fra interviewene.
Vi foretog tre fokusgruppeinterview, to med patienter og et med deltagende læger. Interviewene blev kategoriseret og spørgsmål, der fokuserede på praktiske erfaringer, blev und- analyseret af intervieweren, der er læge, og af en it-admini- strator med erfaring som patient. Hver undersøger foretog Interviewet med lægerne fulgte en semistruktureret inter- kategoriseringen uafhængigt. Den endelige kategorisering viewguide med temaerne; arbejdstilrettelæggelse, interaktio- blev forhandlet i en trianguleringsproces, til der var enighed nen med det øvrige almenmedicinske arbejde, sikkerhed og om informanternes udsagn. Der blev anvendt en fænomeno- fremtidsperspektiver. Alle læger fra de tre testpraksis deltog i logisk metode [11]. Der blev foretaget intern validering. Da der var tale om empirisk kvalitativ erfaringsopsamling har vi ikke foretaget teoretisk perspektivering, men relateret data til Resultater
Kvantitative data
Patienter, der havde, og patienter, der ikke havde anvendt De tre praksis modtog på 12 måneder 1.579 elektroniske hen- e-konsultation, udgjorde hver sin fokusgruppe. Interviewene vendelser svarende til 191 henvendelser pr. 1.000 tilmeldte pa- med patienterne fulgte systematisk en semistruktureret inter- tienter pr. år. Mand/kvinderatioen var 0,9. Lægernes tidsfor- viewguide med temaerne: praktisk anvendelighed, barrierer, brug pr. mail var 2,54 minutter. I gennemsnittet indgår både bekymringer, tryghed, fremtidige ønsker og forventninger. medicinbestillinger og lægesvar, men ikke tid til log-ind-pro- Patienterne var af logistiske årsager alle fra »praksis 2« og ceduren, der blev anslået til 6-11 timer pr. læge pr. år, afhæn- inviteret ud fra et ønske om variation i alder, køn og social gig af internetfaciliteter (Tabel 1).
baggrund. Der deltog syv patienter ud af otte adspurgte i »bruger«-gruppen og fire ud af otte adspurgte i »ikkebruger«- Kvalitative data
gruppen. Der blev anvendt samme interviewguide, men Interviewene er kategoriseret i temaer, som fremgår af Figur 1.
Hvad syntes lægerne?
Arbejdsbyrden
Tabel 1. Omfanget af aktivitet i perioden fra den 15. november 2003 til den
Lægerne oplevede en mindre, øget arbejdsbyrde, men ikke øget belastning. De fandt, at det gav en bedre fordeling af ar- bejdsopgaverne henover dagen, men det krævede disciplin at følge med. Alle læger ville uden tøven forsætte efter undersø- gelsesperioden. Sekretærerne var glade for muligheden, trods Antal henvendelser . . . . . . . . . . . . . . 235 merarbejde samlet set. Det gav færre forstyrrelser og bedre Antal patienter . . . . . . . . . . . . . . . . . 80 Antal henvendelser pr. patient . . . . . . 2,9 Antal henvendelser pr. 1.000 patienter . 120 Service til patienterne
Gennemsnitsalder, år . . . . . . . . . . . . . 47,1 Lægerne gav udtryk for latent dårlig samvittighed over mang- Laveste alder, år . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Højeste alder, år . . . . . . . . . . . . . . . . 76 lende tilgængelighed. De følte sig »under anklage« fra patien- Mand/kvinderatio . . . . . . . . . . . . . . . 1,2 terne på grund af den vanskelige tilgængelighed pr. telefon. Det var en lettelse at kunne henvise til muligheden for e-kon- sultation. De fandt det hensigtsmæssigt at have flere kommu-nikationsmuligheder på paletten.
21. NOVEMBER 2005
VIDENSKAB OG PRAKSIS |
»Når en patient let bebrejdende står og siger, at det ikke er til at patient bryder ind: »Det er i hvert fald nødvendigt med en telefon komme igennem mellem 8 og 9 – så er det rart at kunne henvise til Kommunikationsform og -kvalitet
Den kommunikative del af fagligheden
Kommunikationsformen blev oplevet som en mellemting Lægerne oplevede, at kommunikationsformen og indholdet mellem samtale og brev, præget af en uformel tone. At læge ændrede sig. Der kom andre typer henvendelser, f.eks. beske- og patient kendte hinanden i forvejen blev oplevet som en der fra patienter om forløbet af undersøgelsesprogrammer på forudsætning for god elektronisk kommunikation, både med hospitaler. De havde oplevet eksempler på forespørgsler, der hensyn til kvalitet i besvarelsen og tryghed ved oplysnin- kunne være vanskelige at tage op ansigt til ansigt. Det var læ- gernes indtryk, at e-konsultationerne styrkede kvaliteten i sva- Patienterne oplevede det som vigtigt, at det var entydigt, rene, da de gjorde sig mere umage ved skriftlige elektronisk hvem der havde svaret på henvendelsen. E-konsultationer gav mulighed for mere fortrolig kontakt, f.eks. når patienten be-fandt sig på arbejdspladsen med mange lyttende ører omkring Anvendeligheden
sig. Patienterne mente ikke, at e-konsultationer kunne erstatte Lægerne fandt, at e-konsultationer egnede sig til konkrete personlig kontakt, men at de var et kærkomment supplement. spørgsmål og til svar på de fleste undersøgelsesresultater. Patienterne havde indtryk af, at lægerne var mere omhygge- Det egnede sig ikke til brede problemstillinger eller sonde- lige med at formulere sig, når det var på skrift, herved var der rende henvendelser. Her blev der anvendt standardbe- mindre risiko for misforståelser. Man kunne desuden læse svarelser, hvori man bad patienten om at henvende sig i svaret flere gange. Patienterne fandt, at lægerne var gode til at bruge e-konsultation, og at svarerne var entydige. Flere pa- Patienterne skulle vejledes i brug af e-konsultationer, da tienter gav udtryk for, at det ville være hensigtsmæssigt, hvis henvendelserne ellers kunne blive for lange og vanskelige at de efter en konsultation kunne få konklusionerne bekræftet besvare. Det var en fordel med struktur på kommunikations- modulet [12]. Det krævede ikke træning af lægerne, men det krævede omtanke og refleksion at undgå svar, som kunne »… det er mit indtryk, at lægerne gør sig mere umage, når de skal give anledning til unødvendig ængstelse. En del patienter be- svare på skrift … det, de skriver, er klart og det er umiddelbart til høvede en personlig invitation fra deres læge for at begynde at forstå, især hvis det er min egen læge, der svarer«. Lægerne fandt e-konsultationer tilfredsstillende honore- ret. Men de savnede honorar for elektroniske medicinbestil- Rammer og anvendelighed
linger. Det fremgik ikke, om dette tog mere tid end sædvanlig Patienterne var enige om, at e-konsultationer primært egnede medicinbestilling. Lægerne havde ikke savnet mulighed for, at sig til svar på konkrete spørgsmål og svar på prøver, medicin- patienter kunne fremsende billeder, videoer og lignende.
bestillinger og lignende. Problemer af mere kompleks natur krævede personlig kontakt. Flere patienter følte, at brug af »Det er nødvendigt, at man vejleder patienterne, ellers risikerer e-konsultationer fordrede en personlig invitation fra lægen. man, at henvendelserne bliver meget lange, diffuse og svære at svare på. Her er det en fordel med standardsvar, der beder dem om at Bekymringer
Patienterne var bekymrede for, at kontaktsvage patienter ville kunne gemme sig bag computerskærmen i stedet for at møde op hos lægen. De havde ingen utryghed vedrørende Hvad syntes patienterne?
sikkerhed. En enkelt patient var bekymret for, at e-konsul- tationer ville »stjæle« lægens tid fra patienterne i konsulta- Lægernes manglende tilgængelighed var et frustrationsmo- ment for patienterne. En times telefontid kl. 8-9, med hyppigt optagede telefoner oplevedes snævert, og ethvert tiltag, der Årsager til manglende anvendelse
kunne lette adgangen til lægerne, blev hilst velkomment. Pa- Som barriere for anvendelse blev dels nævnt manglede mulig- tienter, der ikke havde anvendt e-konsultationer, ville fore- hed, dels manglede motivation (Figur 2). Patienter, der ikke
trække en times ekstra telefontid om eftermiddagen.
havde brugt e-konsultationer, var dog positive over for den, hvis de havde haft muligheden, forudsat kommunikations- »Det er enorm frustrerende at ringe mellem 8-9, man er typisk på metoden var et supplement og ikke en substitution for det vej til arbejdet eller er lige mødt, der er altid optaget«. En anden MBER 2005
VIDENSKAB OG PRAKSIS |
Resultater med høj generaliserbarhed
Læger og patienter var enige om, at lægernes manglende til- gængelighed var et problem og muligheder for at optimere Manglende personlig invitation fra lægen, de ville ikke skrive til lægen tilgængeligheden var ønskelige. Patienterne oplevede, at e- konsultationer var en kærkommen serviceforbedring, om end Manglende personligt behov, da de hellere ville møde op til personlig den kunne optimeres yderligere. Patienter, der var negative Manglende umiddelbart svar på spørgsmål, de ønskede ikke latenstid over for kommunikationsformen, var også positive, fordi de forventede mere plads til sig selv i telefontiden. Dataene er i Figur 2. Årsager til patienternes manglende brug.
Lægerne og patienterne var enige om, at elektronisk kom- munikation var af samme eller højere kvalitet end telefon- »Altså, hvis jeg var vant til at bruge e-mail og computer, ville jeg kommunikation. Optimal anvendelse fordrede, at lægen og helt sikker kunne finde på at skrive til lægen, men nok kun hvis han patienten kendte hinanden i forvejen. Vi har ikke fundet af- rapporterede videnskabelige data, der omhandler disse em- ner, men udsagnene var samstemmende fra de tre fokus-grupper. »Hvis dem, der har lyst, mailer til lægen, bliver telefonen nok min- Skriftlig elektronisk kommunikation blev opfattet som en mellemting mellem brev og samtale, og flere patienter behø- vede en personlig invitation for at tage denne kommunikation i anvendelse. Udsagnene var samstemmende. Websiders læsbarhed
Der var enighed om, hvilke typer af spørgsmål der egnede Ingen af de deltagende patienter havde bemærket advarslen sig til elektronisk kommunikation, og hvilke der ikke gjorde. om, at e-konsultationer ikke kunne bruges ved akutte situatio- Denne holdning genfindes i internationale erfaringer [1, 3, 5, ner – til trods for at dette stod fremhævet på kommunikati- onsmodulet. Man må derfor antage, at patienterne i meget be- Data om barrierer mod brug understøttes af internationale grænset omfang læser forklarende tekst på kommunikations- moduler, selv om de har klikket i feltet »læst og forstået«. Resultater med lav generaliserbarhed
Diskussion
Lægerne fandt, at den øgede arbejdsbyrde var acceptabel. De tre valgte praksis er ikke nødvendigvis repræsentative, da Lægerne, der kom fra tre praksis, havde alle gjort samme er- de ved deltagelse i studiet har udvist en særlig interesse for faring, det samlede tidsforbrug pr. læge var beskedent. Vores e-konsultationer, dertil kommer, at vi har beskrevet en imple- litteratursøgning gav ikke kvantitative eller kvalitative vurde- menteringsfase, der kan være forskellig fra en steady state-fase ringer af, hvordan arbejdsbyrden påvirkes. Fundet i vores f.eks. med hensyn til barrierer. Dette hæmmer generaliserbar- undersøgelse kan derfor ikke underbygges.
heden af dataene til en dansk gennemsnitspraksis.
Patienterne frygtede, at kontaktsvage patienter kunne En praksis skilte sig ud med et væsentligt højere antal gemme sig bag en computerskærm, og at lægerne derfor ikke e-konsultationer og større tidsforbrug pr. besvarelse. Dette »opdagede« relevante problemer, men lægerne havde gjort de kunne tyde på, at e-konsultationerne dækkede et større pro- modsatte erfaringer. De fandt, at e-konsultationer havde bragt blemspektrum. Alle deltagende patienter kom fra denne prak- problemer frem, der næppe var blevet bragt op, hvis det ini- sis. Vores design tillod ikke en kvalitativ beskrivelse af forskel- tialt havde fordret en personlig anvendelse. Udsagnene kunne Vi har i undersøgelsen anvendt tre fokusgrupper med hvert sit perspektiv, hvilket kan være problematisk, da vi Sammenfattende
ikke kan garantere opnået datamætning. Der indgik færre Det konkluderes, at elektronisk kommunikation er efterspurgt patienter i gruppen med »ikkebrugere«, hvilket svækker data. blandt patienter. Vores data tillader ikke en vurdering af, Vi har valideret resultaterne med onlineanalyse, vurdering af hvordan det påvirker læge-patient-forholdet samlet set, men konsensus internt i de enkelte grupper, vurdering af konsensus det har en positivt indvirkning på tilgængelighed, kvalitet i mellem grupperne og graden af overensstemmelse med andre kommunikationen og på læge- og patienttilfredshed. Det be- afrapporterede videnskabelige erfaringer. Troværdigheden nyttes mindre end forventet, og en bedre telefonisk tilgænge- er tillige styrket i situationer, hvor kvantitative data under- lighed ville muligvis mindske efterspørgslen. Det virker bedst, bygger informanternes subjektive udsagn. På basis heraf hvis læge og patient kender hinanden. De deltagende læger kan resultaterne deles i data med høj og med lav generaliser- ville alle fortsætte brugen. En række barrierer er afdækket. Yderligere undersøgelser af, hvordan det påvirker læge- 21. NOVEMBER 2005
VIDENSKAB OG PRAKSIS |
patient-forholdet, arbejdsbyrden og kontaktformen med 5. Hobbs J, Wald J, Jagannath YS et al. Opportunities to enhance patient and physician e-mail contact. Int J Med Inf 2003;70:1-9.
6. Mair F, Whitten P. Systematic review of studies of patient satisfaction with te- SummaryNiels Kristian Kjær, Kristian L. Jepsen, Steen Ruwald, Nis P. Jepsen & Hanne Hynding Nielsen:E-mail communication in general practiceUgeskr Læger 2005;167:###-###.Introduction: Our aim was to examine how e-mail communication in general practice affects the doctor/pa-
tient relationship and doctors’ workload.
Materials and methods: Registration was done of e-mail activity in three Danish GP surgeries over a period of 12 months and focus group interviews with patients and doctors.
Results: The practices received 191 e-mails per 1,000 patients per year. The male/female ratio was 0.9 to 1. The average patient age was 47.2 years; the oldest user was 88 years old. Qualitative data were categorized under various headings, such as need, expectations, usability, workload, patient
service, the communication part of professionalism, worries and barriers against use.
Discussion: E-mail is a requested and useful communication form between doctors and patients in general practice. But it requires guidance and structured communication. It works best when the doctor and patient know each other. It is being used less than might be expected. The barriers from
patients’ point of view are lack of knowledge of and access to computers, lack of awareness of the possibility of contacting the physician by e-mail and the absence of a personal invitation for use by the personal physician. It is a matter of concern that patients apparently don’t read the recom- mendations concerning proper use of e-mail communication, even though they are clearly described on the Web site and patients have to click “has been read” to be able to continue. 7. Couchman GR, Forjuoh SN, Rascoe TG. E-mail communications in Korrespondance: Niels Kristian Kjær, Lindevej 18. V. Sottrup, DK-6400 Sønder- family practice: what do patients expect? J Fam Pract 2001;50: 8. Hussain N, Agyeman A, Das Carlo M. Access, attitudes, and concerns of physicians and patients toward e-mail use in health-related communication Tex Med 2004;100:50-7.
Interessekonflikter: Niels Kristian Kjær ejer en aktiepost i Dansk Telemedicin a/s. 9. DeVille K, Fitzpatrick J. Ready or not, here it comes: the legal, ethical, and Projektet har modtaget støtte fra kvalitetsudviklingsfonden i Sønderjylland.
clinical implications of e-mail communications. Semin Pediatr Surg 2000; 9:24-34.
Litteratur
10. Bojlén S, Gannik DE. Almen praksis på åbent hav. Ugeskr Læger 2001;164: 1. Della Mea V. Internet electronic mail: a tool for low-cost telemedicine. J Tele- 11. Giorgi A. Sketch of a psychological phenomenological method. I: Giorgi A, 2. Evans L, Nicholas P, Hughes-Webb P et al. The use of e-mail by doctors in red. Phenomenology and psychological research. Pittsburgh: Duquesne Uni- the West Midlands. J Telemed Telecare 2001;7:99-102.
3. Bodenheimer T, Grumbach K. Electronic technology: a spark to revitalize 12. Kjær NK, Karlsen K. Telemedicin og almen praksis. Ugeskr Læger 2002; primary care? JAMA. 2003;290:259-64.
4. Liederman EM, Morefield CS. Web messaging: a new tool for patient-phys- 13. MedCom, »Den gode e mail konsultation«. Sundhedsfaglige anbefalinger. ician communication. J Am Med Inform Assoc 2003;10:260-70.
Odense: Center for Sundheds-telematik, 2002.
Lægelig præhospital indsats ved livstruende tilstande – overlevelse, helbredstilstand og funktionsniveau ORIGINAL MEDDELELSE
mål besvares. Hos 67% (32 ud af 48) fandtes ikke reduktion i helbredstilstand eller funktionsniveau vurderet ud fra EuroQol. overlæge Alf Jørgen Møl Christensen & Veneficium og kardiovaskulære og respiratoriske lidelser var de Diskussion: Indsatsen vurderet af præhospital læge som livred-
Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, dende forekom hos 2% af samtlige patienter, behandlet af præho- spitale læge. Hovedparten af disse patienter var i live efter et år, de fleste med uændret helbredstilstand og funktionsniveau. Der Introduktion: Formålet var at beskrive overlevelse og funktions-
niveau hos overlevende efter præhospital lægelig indsats, der af Materiale og metoder: Undersøgelsen blev baseret på konsekutivt
Effekten af præhospital indsats, herunder lægelig præhospital indsamlede data fra den præhospitale database og fra sygehuse- indsats, er genstand for diskussion, da det er vanskeligt at gen- nes patientadministrative system for 1998-2000. Oplysninger om nemføre gode undersøgelser på området [1, 2]. I Norge har funktionsniveau blev indhentet for overlevende patienter fra opgø- lægelig præhospital indsats længe været mere udbredt end relsens sidste år. Patientens praktiserende læge blev telefonisk herhjemme, og i norske undersøgelser har man påvist vundne udspurgt om patientens tilstand ud fra spørgeskemaet EuroQol, leveår efter lægelig præhospital indsats [3, 4]. Potentielt livs- med ikkesygdomsspecifikke spørgsmål om patientens helbredstil- truende tilstande udgør dog kun en mindre del af de akutte til- stande, hvortil der rekvireres akut ambulance med udrykning Resultater: I 1998-2000 var der i alt 11.684 patientkontakter,
[3-5]. Der sås således ikke forskel på dødelighed blandt samt- hvoraf 238 (2%) af ambulancelægen blev skønnet at være livred- lige ambulancebrugere efter indførelse af lægelig præhospital dende, og 63% (151) var i live efter et år. I 2000 kunne i alt 79 patienter, hvor indsatsen var vurderet som livreddende, identifice- indsats i Århus, men der er påvist effekt af lægelig præhospital res, og 48 var i live efter et år. Hos 36 kunne alle Euro Qol-spørgs- indsats på udvalgte diagnosegrupper og tilstande, som akut

Source: http://www.felsted-data.dk/wp-content/uploads/Images/e-mailkomm.pdf

2304 stereotactic prostate biopsy with pre-interventional mri and live us fusion

Vol. 185, No. 4S, Supplement, Wednesday, May 18, 2011Given the accuracy of this modality, the system can be filled with salineMETHODS: A model of the urinary tract was created with asolution without losing the ability to diagnose a fluid leak in the system. “bladder” (reservoir and pump) designed to move normal saline alongtwo 3mm diameter plastic tubes “ureters” at a rate mimicking ur

Endometriosis: medical and surgical treatment

ENDOMETRIOSIS: MEDICAL AND SURGICAL TREATMENT Eduardo 52nd.Annual Meeting de la American Society For Reproductive Medicine, LEARNING OBJECTIVES: 1) Review the recognition of endometriosis - contemporary view of the 2) Discuss the effect of the: the extent of the disease and the previous response to treatment 4) Summarize the results obtained from these procedures 5) Discu

Copyright © 2010-2014 Pdf Physician Treatment